Retortvej Blues

Retortvej Blues - inspireret af af Dan Turell kommer denne vision,  juni,  2015:

Før jeg går, vil jeg gerne slentre bygningen en sidste gang 

det skal være mit sidste beskedne ønske 

jeg vil gå på mine fødder igennem CSC 

igennem Retortvej

som jeg har gjort så mange gange før 

og jeg vil vide det er den sidste gang 

og jeg vil vælge min rute med omhu 

og jeg vil gå forbi SAS folkene på sydsiden

og gå forbi alle de små solløse vinduer på nordsiden,

alle de nedlagte arbejdspladser

og jeg vil se på alle de tomme borde, de halvt nedrullede gardiner, og de gulnede tasturer og fedtede skærme

jeg vil se på de knapt udpakkede tv monitorer der ligger i nordvest hjørnet på anden

og jeg vil mærke lugten i næsen fra lokummer på gangene, af frikadeller og fisk fra kantinens gryder

og jeg vil rode i reolerne og jeg vil ingenting tage 

og ikke fordi det er sidste gang 

men fordi jeg aldrig roder på hylderne for at tage 

men for at rode i dem og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er 

og jeg vil se kollegaerne stirre på deres små og store firkantede skærme

og jeg vil høre dem tale til og med hinanden 

og jeg vil se kvinderne stirre målløse ind i deres skærme med deres svulmende barme 

og kigge ud når jobbet er færdigt 

mens cheferne fiser ud og ind af glasburene i ønsket om at have en smule privatsfære

og uden for vinduerne vil der køre gravemaskiner i gang med at anlægge fremtidens jernbane

og det vil støje og støve i vinden 

og jeg vil gå igennem gangene i skumringen 

jeg vil slentre langs med vest sidens udsigt på 3.

og et sted før horisonten vil jeg kunne se min ungdoms værtshus i den fjerne Brøndbyøster

og måske Art'i'Kok i Hvidovre

og nyde tanken om en whisky og ikke andet 

og så gå videre 

jeg vil slide mine såler flade den sidste slentretur på Retortvej

jeg vil sige farvel til min arbejdsplads og til de kollegaer jeg ser 

jeg vil se alle de gamle i deres slidte bukser og skjorter

mærket af årenes og dagenes slid og sved 

nogen få - med en smøg i hånden, på vej mod rygerskuret dernede

... og jeg vil gå videre rundt og rundt, etage efter etage

jeg vil gå ind i den tomme overvågning en sidste gang, mens mit kort gi'r mig lov

jeg vil passere det visne neonlys og der vil være lettere sløret

og den vil som altid ligne en gammel tårestribet film 

og den vil skære i hjertet som den altid gør 

de sædvanlige kollegaer vil ikke sidde der længere og kode til kundernes store tilfredshed

men er nu afløst af unge praktikanter og graduates.

der vil stå der med deres rygsække og deres mælkekartoner og laptops,

og ligne fortravlede og forjagede folk der venter på deres forbindelser 

til fremtidens arbejdsmarked

og jeg vil stille mig i et hjørne ved cykelstativet og blive overvældet 

og ikke ville kunne gribe ind og heller ikke have lyst 

bare blive overvældet af alt dette liv og al denne mylder 

fugtig i øjnene uden påviselig grund 

og meget meget fjern 

og når jeg har fattet mig vil jeg ryste mine frakkeskuldre 

ryste Retortvej af mig, som en hund ryster sin våde pels 

eller som når man kommer ud af biografen fra en film 

jeg vil tænke på jer og den tid der var, fra Engvej og hele vejen til Valby

hvor alle flakser rundt mellem cykler og biler

og igen vil jeg bare stille mig 

op ad et stakit

og stå og kysse alle i mit stille sind 

da jeg ikke kan gøre det i virkeligheden 

og jeg vil vide, at her et sted, ved denne asfalt, i dette betonhus,

ligger dele af mit liv og mange af mine drømme 

ganske som så mange andres liv og drømme 

og i morgen kommer rengøringen og fjerner det hele 

pakker det sammen og det brænder og rådner 

som din madpakke således også du 

og jeg vil vide det ganske klart og uden nogen sorg 

som neonlysene tændes på P-pladsen

alting er så flygtigt og forbigående 

som éns sidste slentretur i bygningen

og jeg vil gå ned ad Kulbanevej som en skygge 

og hele vejen ned vil jeg være ledsaget af mine venner 

og alle jeg har elsket 

og de vil alle være genfærd 

og ingen andre end jeg vil se de er der, men det er de 

og vi tager afsked med alting og hinanden 

og vi er ikke sentimentale 

men luften er fyldt af noget ingen ved hvad hedder eller er 

og vi går der i tavs samtale 

og hen imod Vanløse og vi er væk igen 

alle skyggerne er smeltede 

og selv fader jeg ud lidt længere nede 

min sidste slentretur igennem jobbets hus er forbi 

og en enkelt skygge mindre befærder Retortvej

Planket fra Dan Turells digt:  Gennem byen sidste gang.

som kan høres ved at klikke her.

Jackson Browne i Amager Bio, 18. juni 2015

En fed koncert med et fedt band "The best a man can get". Der var orden i sagerne så koncerten startede kl. 20 sharp og med 15 minutters pause-  der tog 15 minutter - kørte bandet på til 23:00.

Vi så

Jackson Browne himself på, mange guitarer og flygel.

Bob Glaub, (Bass)
Mauricio Lewak (Trommer)
Jeff Young (Hammond orgel, Piano og sang
Chavonne Stewart, kor - og mest fri)
Greg Leisz (Guitar, Lap Steel, Pedal Stål) 
Shane Fontayne (Guitars).

Og det lød ualmindelig dejligt.

Setlisten der ses nedenfor viser at han kom omkring mere end 15 forskellige udgivelser helt fra hans først komposition indsunget første gang af Nico, og frem til næsten halvdelen af hans seneste udgivelse fra 2014. Koncertens bedste anekdote var historien om gendannelsen af the Byrds. Det kommer næppe til at finde sted, for, som fortalt med banjo spilleren Chris Hillmanns ord, så havde Roger McGuinn svaret at han "hellere ville indtræde i hæren end starte med at spille med David Crosby igen” da han blev spurgt om han kunne få the Byrds til,at indspille “The Birds of St. Marks”. Den historie var set min mine øjne aftenens joke.

Set 1

1. The Barricades of Heaven (Looking East) 1996
2. Just Say Yeah (Time to Concour, 2008)
3. Leaving Winslow (Standing In the Breach,2014)
4. The Long Way Around (Standing In the Breach,2014)
5. For Everyman (For Everyman, 1973)
6. These Days, (For Everyman, 1973)
7. I'm Alive (I'm Alive, 1993)
8. You Know the Night (Woody Gurthie, Note for Hope, 2011) 
9. For a Dancer (Late for the Sky, 1974)
10. Fountain of Sorrow (Late for the Sky, 1974)

Set 2

1. Your Bright Baby Blues (The Pretender, 1977)
2. Which Side (Standing In the Breach, 2014)
3. If I Could Be Anywhere (Standing In the Breach, 2014)
4. Standing in the Breach (Standing In the Breach,2014)
5. Call It a Loan (Hold out, 1980)
6. The Birds of St. Marks (Standing In the Breach, 2014)
7. My Stunning Mystery Companion (The Naked Ride home, 2002)
8. Doctor My Eyes (Doctor my Eyes, 1972)
9. The Pretender (The Pretender, 1977)
10. Running on Empty (Running on Empty, 1978)

Ekstranumre:

1. In the Shape of a Heart (Lives in The Balance,1986)
2. Take It Easy (For Everyman 1973)
3. Our Lady of the Well ' (for Everyman, 1973)

Fra Kilchoman til Ardbeg

Kilchoman

Kilchoman er et af de nyere distillerier, deres første udslip kom i 2009 med 3 år lagret whisky, deres produkter er allerede idag, i en klasse for sig, og fremtiden vil vise om de virkelig kan vise nye veje for kvaliteten af Islay whisky. 

Kilchoman ligger inde i landet på en tidligere gård, hvor de dyrker eget korn og har egen floormalt. Det er virkelig et "mikrodestilleri, hvilke i denne sammenhæng betyder lille, men også at de ikke er ikke ejet af de globale spiritus firmaer Diageo, Suntory, Pernod-Richard eller Glenmorangie Plc (LVMH)

.

Det mest af deres arrangement foregår, udendørs af den simple grund at der ikke er meget plads indendøre.

Al whsiky her er floormaltet.

Årets special aftapning.

Mikrodistilleriet anstrenger sig meget for at komme med ind i "klubben", og er derfor meget attraktive at besøge.

Endnu en god anledning til en god whisky snak. Her står vi ved den lille rum, hvor de skotske skattevæsen har en produktionsmåler for at tæller firmaet afgiftspligtige produktion. Der kan man smage  whiskyen, simpelthen ved at stikke sit glas ind i det rør der måles på. Her har alkoholen sin højeste sprit % inden lagringen påbegyndes. Det er som at drikke ild, over 80%, og allerede her kan man, trods den høje alkohol procent, fornemme hvad tørven gør ved spritten. 

 Portnahaven

Portnahaven

Bugten her udgør det vestligste punk på Isle of Islay.

Restauranten hvor vi spiste An Tigh Seinnse.

Der var mange sæler udenfor i bugten.

Beinn Bheigier (Islay) , øens højeste punkt

Nogle af os brugte 6 timer på at vandre rundt på disse bakker. Her er smukt, vådt og 3-4 årstider i luften på en dag. Vi have trods dette en dejlig dag. 

Start på vandretur var våd, vi havde kun vandre støvler med, og det var lige nok til ikke at få våde tæer.

Beinn Bheigier (Islay) , Distance: 9.3 kmHøjeste punkt: 493m

Vi vandrede i 6 timer og kom desværre for en periode til at miste orienteringen mod toppen inden for aftalte tid. Så vi nåede ikke helt op på toppen. Vi nåede dog op over 400 meter således at denne fantastiske udsigt åbenbarede sig

 Ardbeg

Vores dygtige rundviser på Ardbeg, var ikke nærig med hverken viden eller smagsprøver, en dejlig oplevelse igen.

Ardbeg er kendt for at gå lidt længere ud, end de andre for at skabe en "sjov dag". Dette  øgle kranium er vist blot for at vække opmærksomhed.

En tønde klar til.....Sheep dip!

Sheep Dip : Det vil sige tønden fyldes med fårelort, der lægges 100 små beholdere med gavekort på dejlige Ardbeg souvenirs, luksus whisky, glas mv., og så gælder det om at få kunderne til at smide nogle € til velgørenhed, mod at få ret til at fiske disse gevinst beholdere op af tønden med hele armen nede i denne tønde med lort. :-)

Her gøres klar til "lammekast", de gæster som kaster længst med en "får" vinder en whisky. "Lammene" er uld sat på en trækæp

.

Ardbeg traktor

Ardbeg Harley  Davidson

De har gjort en hel del ud af publikums områderne på Ardbeg.

Bemærk de flotte fælge med Ardbeg logo.

Scenen står klar til ...

Her skal spindes for at få gevinst på den foreste rok.
 Apparatet bagved er en gammelt privat illegalt destillationsapperat. Jeg nåede ikke at få forklaret hvorledes der skulle udføres konkurrencer med dette, hvis der skulle.

 Bed and breakfast

Vi boede privat på dette bed and breakfast hus som var i fin høj kvalitet, med alle nødvendige installationer.

Beton mur med et hul ai sammen facon som Islays omrids.

Venter på færgen hjem, 3 timers sejlads.

Hotel Argyl i Inverness hvor vi sov på vejen hjem.

Edinburgh castle.