Arcadia, St. Martinsville, Breaux Bridge, Eunice og Lafayette.

Sort-hvid.
Et lille mirakel skete. I St. Martinsville var vi til en lokal indsamlingsfest - PEPPERFESTIVAL, hvor et af indslagene var en konkurrence i hurtig spisning af flest stærke chillifrugter. Vi deltog ikke i denne del af festen, men så på scenen 3 forskellige bands spille hver deres udgave af den lokale musik.

Det andet band var 5 sorte zydeco musikere, som spillede et brag af en danse fest og nu så vi for første gang en mindre by hvis befokning var 60/40 sort/hvid holde fest sammen på en måde så man ikke bemærkede at der var nogen opdeling med racer.

Næsten alle grupperinger på pladsen, i boder og på dansegulvet, ja helt ned til de enkelte danse par var ofte af blandet farve. Så nogen steder har man åbenbart fået udjævnet noget dette race skel som jeg nævnte i den forrige mail.  

Og bandet der hed Gena Delefose & French Rockin' Boogie spillede et par timer med den fedeste dansevenlige musik, taget ud af det klassiske zydeco/cajun repertoire med titler som Jolie Blonde, Backdoor man, Evangeline special mv.  krydret med nogle Zydeco udgaver af gamle hits  fx. Sam Cooke og Chuck Berry numre. Virkelig en fed aften. Næsten alle blev budt op til dans. Den lokale måde det foregår på var også en oplevelse:

Hvert par danser kun én dans, alle forlader gulvet, der klappes ikke. Næste 3 minutters nummer starter, nye dansepar dannes, og de dansende er mellem 30 og 70 år og der danses par dans, 2-step, der danses vals, enkelte gange starter en gruppe en linedance som hurtigt følges op med flere deltagere. Undervejs oplever vi at et par flotte sorte fyre danser så meget igennem at man undres. De ville begge kunne vinde de fleste udgaver af vild med dans derhjemme. Her i varmen blev de totalt gennemsvedte og kunne derfor går ud og skifte tøj flere gange i løbet af aftenen. Herligt.

Nyt ord:
Blackfoot indianere. Nyt ord som jeg lærte i går. Det hedder den stamme af indianere, hvoraf en lille gruppe holder til her i Arcadia. Hvis du vil vide mere så er det et helt studie værd du kan starte http://www.blackfoot.org/default.php og så går der hurtigt en aften med surfin' efter ny viden.

Vores fredag aften sluttede af med et mere traditionelt rythm and blues band Travis Matte & The Kingpins der lagde for med en række Chuck Berry og Fats Domino hits som de fleste  kender. Jo det var en dansevenlig aften, som vi forlod ved 22:30 tiden - for.....

Morgenzydeco:
......allerede den næste morgen tog vi til morgenzydeco på Café Des Ami i Breaux Bridge ca. 15 km uden for Lafayette, hvor Joe Hall and the Louisiana Cane Cutters. Vi mødte op 8:30 og da var musikken igang.

Vi fik de sidste pladser, maden var solid cajun breakfast, omelet, med fyld af cheddar, anduille (stærkt krydret pølse) og meget velsmagende grits (tæt på havregrød lavet af majsmel, olie, salt, vand med krydderier), Google-ordbogen siger det oversættes med : grits - og så er man jo ligevidt.

Serveringen var pænt langsom bortset da kaffen kom prompte, og for en gang skyld var vi meget tilfredse med denne langsomhed. Af 2 grunde, 1. vi blev underholdt af det bedste morgen vække orkester jeg til dato har mødt og allerede fra kl. 8:45 var dansegulvet fyldt godt op. - og de dansende blev ved at støde til. 2. på bordet stod der et lille skilt der anmodede de spisende gæster om at forlade siddepladserne ved spise bordene således at de gæster der var kommet til senere og kunne få  lov til at sidde ned og spise. Det blev en uforglemmelig formiddag.

I øvrigt igen et blandet publikum (en del gengangere fra aftenen før) af både sorte og hvide. Ved 12 tiden måtte vi ud og have varmen. Vi går i sommertøj i de 32-34° som her er. Amerikanerne bruger aircondition overalt og den står typisk på 20-21°, der er behageligt for dem i støvler og lange bukser og skjorter med lange ærmer.

Vi fryser når vi er indendøre. Ikke langt fra det sted hvor vi var lå Avery Island en salt ø ude i deltaet hvor Tabasco fabrikken holder til.

Tabasco:
Vi lærte at Tabasco laves på Jack Daniels aflagte fade som efter de er brugt til whisky gøres rene og og så får de 20-80 år mere som lagrings tønder til denne verden mest kendte brand inden for chilisauce.

Chilier plukkes i den farve som chiliplukkeren kan se på sin baton rouge idet baton rouge er navnet på den pind som Tabasco peberplukkerne har med sig på marken til sammenligning med den rette farve som chilllipeberfrugterne skal have når de plukkes, hverken for grønne, orange, lyse røde eller for mørke røde, så hver plante plukkes flere gange. Jo man lærer jo meget.

Der laves en blanding af chilli peberfrugter og salt. Denne lagres i 3 år, hvorefter det hældes over på nye fade og igen lagres i 28 dage mere hvor den blandes med vineddike. Vupti så er Tabascoen klar. Det var ellers et kedeligt fabriksbesøg.

Cajun radio og fransk:
Vi havde læst om Cajun verdenens pendant til countryens Grand Ol' Opry i Nashville (med plads til 4500 tilskuere, vi var der i 2006) som sender country radio hver dag. Cajun verdenens hedder Liberty Theater og ligger i byen Eunice ca. 30 miles på den anden side af Lafayette. Teatret havde plads til 480 i gulv plan, plus en aflukket balkon og sender en gang om ugen i 1 1/2 time, og der foregår lørdag kl. 18:00. Tidsmæssigt passede det igen fint så vi kørte afsted og var fremme tids nok til at sikre os en billet 1  1/2 time før show start. Vente tiden fordrev vi i en lokal kaffe bar hvor en ældre repræsentant for de snart udrydde fransktalende Louisianna folk forklarede os om sproget i regionen. Spændende fortælling om at Teodor Rosevelt der som præsident blandt andet i 1907 sagde:

..We have room for but one language here, and that is the English language...,

og det betød fortalte han at hans forældre som selv var fransk talende fik forbud mod at tale fransk med egne børn hjemme og det blev straffet og påtalt i det offentlige rum fx. i skolen hvis forældre talte fransk til egne børn. Stort set alle i Louisianna begræder denne udvikling idag, og helt sikkert er det at de franske tekster til Cajun musikken næppe kommer fra efterkommere af folket i Louisiana idet der reelt ikke er nogen unge der taler fransk og har fransk som modersmål længere. Redningen kommer - for der er en redning - helt fra Canada hvor den franske minoritet især i øst Canada stadig er i live. De har i de senere år adapteret en god del af Cajun musik kulturen så alt håb er ikke helt ude.

Vi har måske samme problemstilling, som den Roosevelt stod med, derhjemme når 2 generations indvandere ikke er tilpasset hurtigt nok til den danske kultur og så kommer borgerlige politikere frem med sprogkortet, og der er,  som det ses her, et tveægget svært at slås med.


Nå, forestillingen skulle igang så vi forlod cafeen og gik over i teatret på den anden side af gaden.

Og jeg må indrømme at ordene cajun musikkens Grand Ol' Opry lød lidt hule da vi så fremmødet og opstillingen i salen. Vi var 50-80 mennesker, salen var pæn, værten en dygtig  ekspert i cajun, han talte både engelsk og fransk, gæsterne fik lov til at danse på det meget skæve teatergulv. De var hvide mellem 40 og 90 år, mest i den ældre ende, de to bands var nu dygtige nok, og alligevel vil jeg mene rutinerede og dygtige amatører dækkede bedre deres niveau end professionelle.

Den ene musiker var barnebarn af radioværten, flere af de andre gamle venner med værten. Mikrofonerne virkede kun for enkelte musikere, så hvad de har hørt i Radion ude i de små hjem, det må guderne vide. Radioshowet kørte nu fint i salen, og vi var ligesom gæster i en meget støvet klub.

Søndag eftermiddagsdans og foto.
Næste dag skulle vi til eftermiddags Zydeco danse bal på Whiskye Rriver i byen Henderson. Det var samme band som  fredags.

For 3. dag i træk til zydeco danse bal og faktisk var der flere med os,  som deltog i alle. 3 dansefester. Dennegang startede vi kl. 16 og i  samme sekund var dansegulvet igen fyldt. Stemning var god og mange lokale kan på et split sekund se på os at her står to turister, og alene synet af vores sko eller måske kamera er nok til at vi skiller os rigeligt ud.

Mange er søde og henvender sig til os og hver gang er der et dejligt udbytte af den dialog der startes op, ihvert fald fra vores side. De er alle glade for og stolte over deres lille skat i dette musiske og dansemæssige fællesskab. Og stemningen er høj. På væggen kan man man læse at bladet Photography i 2007 valgte netop denne bar som verdens bedste ( måske mest til FOTO optagelser). Og lyden var jo vores grund til at rejse, men når man kigger rundt så forstår man jo hvorfor.

Billedsiden er ligeså bevægende for fotografer. Her er jo helt unikt.

Alene skiltet Whiskey River skabt af juletræskæder er jo et studie værd, læg så til de 200-300 dansende og svedende gæster, en del er tatoverede, andre med motorcykelrygmærker, atter andre i de fineste dansestøvler, storskjorter for ikke at tale om en del ældre dansere både mænd og kvinder med udstråling som ikke er langt fra de typer vi så i Buena Vista Social Club.

For ikke at nævne de 200 pickups der holder udenfor, eller det skur det foregår i som er jo et billede værd og jeg kunne blive ved. Propeller der kan driver et mindre fly står i hjørnet for bringe temperaturen ned fra de 33° udenfor til 23° indenfor er jo også et fotoskud værd og udenfor serveres pølser fra grillen mens spiritus omhældes fra store flasker til mindre flasker ude ved bilerne. Jeg havde desværre ikke nogen god foto dag, kan du desværre se på resultaterne.

Jo, hver fest har en masse underfester igang i kulissen. Denne dag er igen noget helt unikt. Det varer i 4 timer, bandet holder ikke en eneste pause, så Springsteen, gå hjem. The hardest Working man i showbizz han findes nok slet ikke der hvor du har din gang, selvom du også gør en god indsats.

På vejen hjem fik vi en god gang creole food, med grillede rejser, anadouille pølse og stærk krydrede ris.

Idag tog vi den lange køretur fra Lafayette, hvor de for første gang lover heldagsregn, til San Antonio. Så nu er vi i Texas.

Mitt Romney bliver ikke præsident.
Og idag har set og hørt en del til dagens nyhed herovre om Mitt Romney, der næppe bliver USAs næste præsident efter gårsdagens video fra et møde med hans fundraiservenner. Han bliver med god grund hængt ud som en virkelighedsfjern tosse uden kendskab til forholdene som de almindelige amerikanere lever under. De borgerlige aviser beder ham ligefrem stoppe sin kampagne så pinlig er han. Hør eller se selv videoen her,http://www.dailykos.com/story/2012/09/18/1133450/-Full-Mitt-Romney-video-released, man tror det er løgn at en præsident kandidat kan være så dum.

Videre herfra.
Helle & Torben