I dag var vi gennem Blue Mountains, Jamaicas kaffestolthed. Vi mødte en simpel kaffefarmer som viste os lidt rundt. Vi så kaffeplanter som sætter bønner flere gange årligt, plukkes med hænderne, en bønne ad gangen, tørres flere dage i solen, ristes og males tilslut. Pris 1000 kr. kg. Hvad giver du for din kaffe? Til venstre friskplukket bønne, i midten en pose nyristet kaffe og til højre tørrede bønner. Vi købte er par poser og hele bilen dufter nu intenst af kaffe. Uhm!
torsdag den 10. april 2014
onsdag den 26. marts 2014
Sagen i Østre Landsret for at køre frem for rødt lys.
1. januar 2012 Bødetaksten for forseelser på cykel hæves fra 500,- kr til 1000,- kr.
11. januar 2012 blev jeg standset af politiet for at køre over for rødt.
| Fig. 1 Borups Alle ved Fuglebakkevej, 11. januar 2012. Bemærk bl.a. stoplinjen på cykelstien der ikke er synlig. |
Frederiksberg, Borups Alle/Fuglebakkevej, Jeg kørte ad Borups Allé på cykelstien frem for rødt lys. Tættere på så det således ud.
| Fig. 2, samme sted samme dag, bare tættere på. |
Jeg kørte langsomt, i det jeg kender krydset og den normale trafik i området rigtig godt, det er på 31. år jeg kører til arbejde på cykel fra Vanløse til Kastrup..
Fig. 3 Når man kommer helt tæt på, kan man se dette skilt, som viser ......
Ja, hvad viser det?
|
![]() |
| Fig. 4 Stoplinjen ser således ud da jeg kører over. Er der tale om en stoplinje ? |
Jeg antager at lyset som skiltet angiver - ikke gælder for cyklister. Undertavlen siger: Cyklister undtaget. Jeg kører som altid langsomt frem, orienterer mig godt om trafikken til begge sider i krydset - og der kom ikke nogen.
Jeg kom sikkert over uden at udsætte nogen for fare. På den anden side af krydset og Fuglebakkevej holdt en kassevogn og bag den stod en motorcykelbetjent. Og jeg fik en bøde.
15. januar 2012 skrev Politiken bl.a.
23. januar 2012 modtog jeg en "tilkendegivelse"
hvilket er et girokort fra Københavns politi i en anonym kuvert, uden signatur eller underskrifter, navne, lokal numre eller noget der gør det muligt at kommunikere med de involverede fra Københavns politi. På tilkendegivelsen stod intet anført om hvad det er jeg kan erkende mig skyldig i. bortset fra en dato. En meget underlig måde at skrive til mig på.10.februar 2012 bad jeg om aktindsigt.
således at jeg ved ved hvad tilkendegivelsen dækker over. Jeg bad også om indsigt i alle de andre sager som har fået bøde samme dag på samme sted..
16. februar 2012 fik jeg afslag
på aktindsigt i andet end min egen personlige sag. I min egen sag fik jeg oplyst at jeg er taget for at køre over for rødt, den 11. januar 2012.
24. februar 2012 klagede jeg over min egen bøde
Scenariet kort
30 meter før krydset
står der en stolpe med en forbudstavle C11, 1-Højresving forbudt. Fig. 1.
Denne stolpe
- er på dette tidspunkt uden stoplys og ej heller forsynet med nogen undertavle. S e evt. flere fotos http://kortlink.dk/af76 ).
Færdselsloven §4, stk 1, § 4.
Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf. § 95 .
Spørgsmålet i denne sag er ikke
hvad loven siger om stoplys og pligt til at standse. Det skal også vise sig i byretsdommen, at det er et helt andet argument der er udslagsgivende for dommen. §4 er selvfølgelig vigtig, men læs videre og få en aha oplevelse.
Problemet opstår når
tavler og signaler skaber tvivl.
Når myndighederne sætter skilte og lys sammen på måder der ikke er eksplicit defineret i loven, så er det jo ikke lovens tekst, eller om
den skal overholdes, der anfægtes.
Hvad betyder undertavlen Cyklister undtaget?
Er der tale om en undertavle - eller er der tale om en "sidetavle" ?
Gælder sidetavler ?
Tavlen
Betjenten mener at teksten ”Cyklister undtaget” betyder at skiltet "Højresving forbudt " ikke gælder for cyklister, men samtidig betyder at selv samme skilt altså ikke noget for det stoplys der står til venstre for skiltet på samme stolpe.
Hvorfor sætter man så skiltet
på lyssignalet når det ikke gælder for dette?
Eller hvorfor sætter man ikke skiltet på den tavle, der står 30 meter tidligere således at lyssignal og skilt ikke sidder sammen ?
Hvorfor skriver man ikke ”Højresvingsforbuddet gælder ikke cyklister”?
Der er da ingen grund
til at vælge at sætte skiltet på samme stolpe til højre for lyssignalet, medmindre det gælder lyssignalet.
Hvordan skal jeg som
trafikant kunne udlægge denne tekst, så entydigt som bødeudskriveren gør ?
Min første klage pr. brev blev besvaret med:
Undertavlen er kun gældende for forbudstavlen, ikke for signalanlægget.
Altså der er ingen
begrundelse andet end: Det gælder - fordi det gælder.
Stoplinjen
Og vedrørende
stoplinjen - se nedenfor, skrives der: Den er ikke fjernet, men noget nedslidt. Mit foto fra samme dag, synes jeg viser noget andet.
![]() |
| Fig. 5 Stoplinien eller manglen på samme |
Afmærkningerne nedenfor er fotograferet i samme kryds på samme dag. Det ses at striberne på kørebanen ikke nedslidt andres steder i samme kryds. Se også fig. 1.
Fig. 6 Stoplinjen fra sidevejen Fuglebakkevej mod Borups Allé i samme kryds, her kan man se at der males striber også fornyelig i selvsamme kryds.
|
Stop linien for biler som findes ude
på bilkørebanen i samme kryds, på samme tid er også nylig opmalet og den viser ingen tegn på slid,
trods det at den er udsat for belastningen fra den tungere biltrafik. Dette foto er taget på den anden side af gaden.
| fig. 7 Foto hvor striben på kørebane tydeligt ses på vejbanen ud af byen. |
13. april 2012. Frederiksberg Ret den - Byrettens første dom
afsiges uden at blive kaldt ind til retsmøde. Jeg dømmes og har tilstået trods mine mange mail til Politi og anklagemyndighed, hvor jeg klager og beder om at komme i retten for at forklare min sag. Mine breve opfattes ikke som et ønske om at komme i retten. Jeg fik senest et brev med spørgsmålet om: "jeg kan vedtage bøden". Den vending forstod jeg ikke. Tavshed fra min side blev opfattet som en tilståelse med den konsekvens at jeg accepterer dommen og ikke skal i retten. .
Det klager jeg over, og på retfærdigvis imødekom retten mig og tillod at kan komme i retten.
8. august 2012 blev jeg taget igen for samme forseelse - samme sted.
Jeg blev uheldigvis stoppet samme sted for samme forseelse - denne gang var der 3 betjente på cyklistjagt. Først besvarede jeg det med et desperat og tåbeligt forsøg på flugt - jeg gemte mig bag hjørnet ,da jeg var passeret for rødt i håbet om at jeg ikkeblev set, men kort efter kom betjenten. Jeg forsøgte igen at forklare ham at ´han er på afveje", men vi kommunikerede ikke godt.
| Fig. 8 efter asfalt arbejde. |
Denne gang er stoplinien ikke nedslidt længere, for imellemtiden er der udført asfalt arbejde så cykelstien fremståt nu som vist på fig. 8.
Jeg indkaldes til retsmøde og allierer mig med Dansk Cyklist Forbund som via deres advokat, Flemming Funch, gerne vil hjælpe mig med at føre sagen.
De 2 sager bliver på magisk vis blandet sammen både i byretten og mit hovedet, og det lykkes mig igen at misforstå brevene fra Retten på Frederiksberg, så først den 15. marts 2013 er vi enige om tid og sted til at mødes i retten.
15. marts 2013 Møde i Frederiksberg Ret
Min advokat fremlægger sagen sammen med en redegørelse for lovens tekst om anvendelsen af undertavler til skilte og stoplys.
Politiets advokat procederer for at alle skal overholde alle skilte og stoplys og at der aldrig er undtageleser for reglen om at holde for rødt.
Han argumenter med en række § som bekræfter dette synspunkt, dog uden at gå i dybden, med anvendelsen af undertavler til stoplys, idet det ifølge hans forarbejde slet ikke kan finde sted. .
Da min advokat Flemming Funch fremlægger paragraffer, der anfører at det er muligt at bruge undertavler til stoplys, ser politiets advokat tydelig overrasket ud. Det kendte han tilsyneladende ikke til. Hvilket motorcykelbetjenten også fik sagt meget tydeligt. Denne undertavle kendte han ikke til kunne bruges i lyskryds, sagde han i følge domsudskriften.
Jeg fremlagde dette billede som et eksemplel på at vi i København har flere anvendelser af denne undertavle Cyklister er undtaget ved stoplys.
| Fig. 9, Østerbrogade ved Classensgade/øster Farimagsgade |
Denne foto er fra Østerbrogade.
Da vi forlod Retten på Frederiksberg fik vi ikke domsafsigelsen med, idet dommeren udbad sig en uges arbejdstid til at udfærdige domme. Min advokat og jeg var ikke i tvivl om at forsvarsadvokatens overraskelse over brugen af undertavler som var veldokumenteret og udbredt også i København, ville være det faktum, der ville gøre udslaget og frikende mig, med den konsekvens at skiltene snart ville blive rettet op ude på Borups Allé.
Men vi tog fejl.
Domsafsigelse den 21. marts 2013. Thi kendes for ret i byretten: Skyldig
Ovennævnte betragtninger er stort set hvad der blev fremlagt i retten, men da domsafsigelsen skal skrives ud, er der nu et helt nyt argument der gør sig gældende. Jeg citerer lige først fra rettens i alt 3 sider lange fremlæggelse og begrundelse for dommen:
"....Det fremgår af §9 i bekendtgørelse om vejafmærkning, at en hovedtavles betydning kan indskrænkes ved en undertavle, der placeres under hovedtavlen. Det fremgår af U 5 i samme bekendtgørelse, at den form for undertavle, der er omhandlet i denne sag, kan anvendes som undtagelse til en hovedtavle, hvor der kan være tale om såvel et lyssignal som et skilt. På baggrund af den fremlagte dokumentation kan retten lægge til grund, undertavlen er placeret på siden mellem skiltet med højresving forbudt, der sidder øverst , og lyssignalet , der sidder nederst på stolpen. Undertavlen kan herefter alene anses for at sidde under skiltet og ikke under lyssignalet. Retten finder herefter, at cyklister alene er undtaget fra forbudet mod højre sving i krydset og således ikke fra at respektere lyssignalet. Da der samtidig er tale om et kryds med færdsel af biler fra højre i tiltaltes køreretning, og da der ikke på anden vis, for eksempel ved hajtænder, er markeret, at cyklister skal holde tilbage fra højre, finder retten , at det burde have stået tiltalte klart, at lyssignalet gjaldt for al kørende færdsel, herunder cyklister. Retten finder det herefter bevist at tiltalte i begge forhold er skyldig i at have overtrådt færdselslæovens §4 ved som fører af cykel af have kørt frem mod rødt lys.."
Altså: jeg dømmes skyldig fordi tavlen "Cyklister undtaget" sidder til højre for stoplyset og ikke under stoplyset.
Det har jo næppe været nogen lovgivers tanke at nogen skulle fældes på en åbenlys forvridning af lovenes tekster.
Denne dom foreslår min advokat derfor at vi anker, så det gør vi. Først bliver det afvist, men så henvises der til Procesbevillingsnævnet, der ser mere nuanceret på sagen.
20. august 2013 melder processbevillingsnævnet ret til at få sagen op i landsretten.
Trods sagens lidenhed - hvilket normalt er nok til at sager af denne art ikke kan ankes - får vi lov til at køre sagen videre i landsretten.
7. september 2013 (7-9-13) er jeg tilfældigvis var forbi igen. Skiltningen i krydset ser nu således ud:
| Fig. 10, Undtagelses tavlen en flyttet hen på stolpen 30 meter før krydset |
| Fig. 11 Undtagelses tavlen samt højresving forbudt skiftet er nu fjernet fra stoplyset. |
Nu afventer jeg bare dommen.
På Sjællandsbroen står dette stoplys, gad vide hvad det betyder?
Hvad synes du om denne sag? Kommenter meget gerne, inden jeg skal i Østre landsret torsdag den 3. april 2014, 09:30.
Dommens 3 sider kommer her:
Og hvad kan man sige til det ?
søndag den 19. januar 2014
Udskift harddisk til SSD disk på en MacBook Pro 13", 2011 2,7 GHz, Intel Core I7, 4 GB RAM
Hvordan cloner du din gamle hard drive tip en ny hard drive / ssd
Før:Opstartstid ca. 3 minutter
Maskinen var inden denne operation forsynet med en 500 GB disk, 90 % udnyttet disk. Den støjede en del, blev meget varm og batteriet kunne holde i ca. 4 timer uden ekstern strøm.
Efter :
Opstartstid 16 sek, mindre støj og bedre levetid på batteri.
Nyt besvær at alle store datamængder som f.ex., film og foto (evt.. musik) hvor mindre aktuelle filer fremover skal gemmes og hentes fra en cloud løsning eller fra den gl. disk som fremover bliver tilgængelig via USB kablet.
Processen:
Først en manuel diskoprydning frigav, 230 GB
Materialer:
- Disk. Samsung 840 EVO MZ-7TE250 - 2,5" SATA-6 SSD disk, 250 GB, pris 1.299,-kr
- Kabinet. Deltaco MAP-GD25U3 - 2,5" USB 3.0 SATA-3 195,- kr. incl. verdens mindste stjerneskruetrækker.
- I alt 1.500,- kr
Dec2013 køb
Et strømforsynet eksternt usb kabinet gør god gavn under processen med at skabe en clon.
Så kan opgraderingen udføres uden at man skal undvære maskinen hvis noget går galt eller driller.
![]() |
| Nederst, SSD disken fra Samsung på 256 GB, øverst USB 3 kassen . |
Først monterede jeg SSD disken i USB kabinettet på 2 minuter.
Software
Dernæst downloadede jeg Carbon Copy Cloner her: http://www.bombich.com
Trial version kan klare det - på 30 dage gratis, ellers koster den 245,- kr.
Nu tilsluttes USB eksternt drevet til macbook's USB porte - ja begge, et tll data og et til strøm, som evt. kan tages fre en ekstern USB strømforsyning.
Start Disk Utility - verificer tilladelser og kontroller at disken er i orden. Det var min ikke, men den utility kunne på 20 minutter selv reparere den.
Den nye SSD disk skal formateres/slettes og mounted som et drev til Mac OS Extended Journaled with a single GUID partition.
Luk Disk Utility og start Carbon Copy Cloner. Clone din gamle disk (source drive) - til din nye SSD disk (destination drive).
Du får en pop up der foreslår at du laver en Recovery HD Partion, det er en god idé, især hvis du fremover skal bruge den som primær disk. Så set gør jeg. Det tager ca. 10 minutter. CCC starter selv Disk Utility op og skiver hvilke options der skal vælges.
Fortsæt med clonen. Det tog i min tilfælde 60 minutter, og brugte 28 GB på den nye SSD disk. Men har den alt med ?.
Når den er færdig slukkes din Macbook.
Test
Test kan nu udføres inden SSD disken og den gl. disk ombyttes.
Der bootes men alt tasten holdes nede.
Går det vel så starter...
Fysisk installation 2
Igen meget enkelt, 9 Skruer.
![]() |
| Hele Macbook'en åben med disken øverst til højre. |
2 skruer på den sorte "bar" lige under disken løsnes og disken kan tages ud. SATA stikket frigøres.
De 4 små skruer på siden (øverst og nederst på billedet) af de gamle disk, skal flyttes over på samme sted på SSD disken. Til dette skal der bruges en Torx 6 skruetrækker,
Hele operationen tog meget længere tid at sætte sig ind i, end det tog at udføre. Det sidste tog mig et par timer og det var cloningen, der tog langt det meste tid.
Når cloningen sættes igang rejser der sig et spørgsmål om hvor meget man vil have med over? Jeg ser 2 hovedkriterier:
- Er disken samme størrelse som SSD disken, kan man teknisk set godt køre videre med den samme måde at bruge sin computer på.
- Jeg valgte dog at undtage bruger data. Det betød jeg alene havde 28 GB med fra den gamle disk, til gengæld måtte jeg så genetablere alle "pegepinde" til de biblioteker som mine data lå på på den gamle harddisk. Tekst dokumenter flyttede jeg hurtigtover. Billeder , video og musik var jeg mere selektiv omkring, i det jeg ikke ønsker at den nye SSD disk hurtigt skal blive for lille til den daglige brug. Endvidere måtte jeg flytte genveje fra Fireffox browseren over, samt indstillinger for læsning af Mail m.m. Safari browser klarede clonings programmet automatisk.
Det er jo op til den enkelte bruger hvorledes disse problemstillinger løses.
Vægt 500 GB alm. harddisk. 103 g.
Vægt SSD disk 256 GB, 44 g
Så pc. tabte sig 59 gram.
Det kan beskrives på mere end 20 sider - se nedenstående link.
Installer set nye drev i din Macbook og installer set gamle drev i dit nyindkøbte USB box.
Følg den meget detaljerede beskrivelse her
http://www.instructables.com/id/Installing-SSD-Solid-State-Drive-in-your-MacBook/
Den kan bruges til back up eller bare fysisk disk i tasken..
Inspireret og delvist oversat fra dette link:
https://discussions.apple.com/docs/DOC-4122
fredag den 28. december 2012
Årets.....musik 2013
Plader fra 2013
William Blakes - Music Wants to be Free... og samlede værker
Efterklang - Piramida
John Hiatt - Mystic Pinball
Neil Young - Psycedellic Pill
Christian Hjelm på pladen men også live på Opfelia Beach en dejlig eftermiddag
Van Morrison - Born to Sing No plan B
Patti Smith - Banga
Bob Dylan - Tempest
Live 2013
Tom Petty & The Heartbreakers i Horsens
Bruce Springsteen & The E- Street Band på Roskilde
Band of Horses Falkoner
Tako Lako på Tønder
Fleet Foxes Falkoner
Deep Dark Wood på Tønder
Low Anthems var måske toppen når overraskelses effekt tages med.
Alabama Shakers på Roskilde
Daniel Lanois i Viften
Bøger 2013 skal også nævnes selvom jeg ikke er literat
Neil Young Biografien - Waging Heavy Peace
Steve Job Biografien af Walter Isaacson
William Blakes - Music Wants to be Free... og samlede værker
Efterklang - Piramida
John Hiatt - Mystic Pinball
Neil Young - Psycedellic Pill
Christian Hjelm på pladen men også live på Opfelia Beach en dejlig eftermiddag
Van Morrison - Born to Sing No plan B
Reverend Peyton's Big Damn Band - Between the Ditches
og live i San Antonio, Texas
Vusa Mkhaya - VocalismPatti Smith - Banga
Bob Dylan - Tempest
Live 2013
Tom Petty & The Heartbreakers i Horsens
Bruce Springsteen & The E- Street Band på Roskilde
Band of Horses Falkoner
Tako Lako på Tønder
Fleet Foxes Falkoner
Deep Dark Wood på Tønder
Low Anthems var måske toppen når overraskelses effekt tages med.
Alabama Shakers på Roskilde
Daniel Lanois i Viften
Robet "Bilbo" Walker i Red, Clarksdale, Mississippi
Bøger 2013 skal også nævnes selvom jeg ikke er literat
Neil Young Biografien - Waging Heavy Peace
Steve Job Biografien af Walter Isaacson
tirsdag den 25. september 2012
San Antonio og hjemme igen.
San Antonio
En by godt inde i Texas, vi kørte 425 miles fra La Fayette i Louisiana, forbi millionbyen Houston, før vi var på Days Inn hotellet i San Antonios udkant. Vi tog de sidste 4 dage i San Antonio således at næste stop bliver i flyet til Detroit på fredag hvor turen går hjemad efter 24 dage, faktisk vores længeste ferie i mange år når man tager med vi at startede denne ferie med 4 dage i Tønder.
Vi besøgte Alamo, som den dag idag er et markant monument til USAs selvforståelse, så af med kasketten og ind i the shrine (mindesalen) for de døde fra slaget ved Alamo, hvor en enkelt dansker - Charles Zanco (1808), fra Randers i Denmark omkom. Han er ”killed in battle, fought at Siege of Bexar, remained in Alamo” som der stod. Han optræder på tavlerne over ofrer. Alamo er stedet hvor Texas (inden deres medlemskab af USA) med blot 200 mand (en anden mand var i øvrigt Davy Crockett) valgte at kæmpe og tabe til mere end 2000 mexikanerne. De satte handling bag udtryk som at kæmpe for fædrelandet til sidste mand, at dø med ære, at forsvare flaget, at ”never give up” etc. ind i en historisk sammenhæng på linie med Pearl Harbour, Ground Zero i New York, Arlington i Washington og de mange andre kirke gårde hvor USAs mange omkomne soldater og tidligere soldater ligger begravet og stadig æres af deres efterkommere fra senere krige. Jeg fik for meget da jeg så de første børnehaveklasse børn iført orange t-shirts blive kommanderet til absolut ro inden nu de skulle ind i "the shrine".
Amerikanere har ikke glemt deres "Slaget ved Dybbøl" som tror jeg jeg vil kalde det.
Mindesalen her står ikke tilbage for samme typer sale som vi har set ved fx Pearl Harbour, Ground Zero i New York, Vicksburg, og der findes sikkert flere.
Vi kom hurtigt ud derfra og så et halvtomt center i San Antonio, (USA og vesten er krise), vi så et Tower of Americas på 250 meter, samt en meget smuk bykerne der blev kaldt the River Walk. Floden der løber gennem byen var nemlig med stort held blevet gravet ud, og forsynet med en smuk kajkant. Og med små "barges" (flodpramme), der i bedste Venedig stil sejler rundt fyldt med turister på både guidede ture og taxi sejlads på kanalerne. På begge bredder var der anlagt en stribe af restauranter både ved vandkanten, og på første sal, uden adgang for biler så vi så faktisk en af de smukkeste bykerner vi har set i USA, Den kunne måle sig med både, San Diego, Cincinatti, Boston, ja og som nævnt også Venedig, selv om alder og størrelse selvfølgelig ikke stod mål med dette store forbillede. Floden var for 100 år siden blot et vandhul, og det vi så var resultatet af en udvikling fra 2. Verdenskrig og frem til idag.
Området uden for San Antonio var bl.a. efter 1872 mål for en større indvandring fra Tyskland. De anlagde bl.a. en by som fik navnet New Braunsfels, i det de kom fra en by med samme navn i Tyskland. På vores alligator tur i sumpen omkring La Fayette mødte vi en engelsk fyr, som fortalte os at det var en uspoleret tysk perle nær San Antonio som vi ikke måtte misse.

Og det var selvfølgelig helt sandt, foruden en rigtig western saloon ved navn, The Waterhole og 1000 spilleborde TV m.v. så vi en en træ hal ved navn Gruene. Den var blevet til et country/americana mecca for det meste af USAs perlerække af musikere. Den dag vi forbi var der 2 sing a song writere fra Austin som gav en 3 timers koncert. I området omkring hallen var der mange hundrede p-pladser.
Det viste sig at der i bakkerne lige udenfor omkring floden lå en meget stor tysk inspireret restaurant, med både wurst party, og oktober fest. På en hverdagsaften hvor vi kom forbi var der fuldt hus. På samme måde som i Louisiana var der ikke nogen tysk talende tilbage, men alle bynavne, gadenavne og hotelnavne bar tydeligvis præg af den tyske herkomst. Området er i stor vækst som turist område, med , både riverrafting, fiskeri mm. på programmet.
Og det var selvfølgelig helt sandt, foruden en rigtig western saloon ved navn, The Waterhole og 1000 spilleborde TV m.v. så vi en en træ hal ved navn Gruene. Den var blevet til et country/americana mecca for det meste af USAs perlerække af musikere. Den dag vi forbi var der 2 sing a song writere fra Austin som gav en 3 timers koncert. I området omkring hallen var der mange hundrede p-pladser.
Det viste sig at der i bakkerne lige udenfor omkring floden lå en meget stor tysk inspireret restaurant, med både wurst party, og oktober fest. På en hverdagsaften hvor vi kom forbi var der fuldt hus. På samme måde som i Louisiana var der ikke nogen tysk talende tilbage, men alle bynavne, gadenavne og hotelnavne bar tydeligvis præg af den tyske herkomst. Området er i stor vækst som turist område, med , både riverrafting, fiskeri mm. på programmet.
Sams Burger Joint
Den næste aften fik jeg udset mig SamsBurgerJoint. Først fik en gudeskøn, burger med det helt rigtige mexikanske tilbehør, dernæst en udmærket opvarmningsband, Red Meat fra San Fransisco.
Vi kunne læse at de havde meget spændende program i den kommende tid, både, Jimmie Ray Vaughan fra Fabulous Thunderbirds. På vores aften var en stor ny repræsentant for det jeg vil kalde bluens fremtid. Han kaldte sit band The Reverend Peyton's Big Damn Band. Et par videoer på youtube dokumenterer deres formåen og idé rigdom. Så det bar med begrundede store forventninger vi mødte op og jeg blev ikke skuffet, Helle var nok mere til vurderingen af det var larm, men vi var enige om at han ikke var uden evner. Han spillede teknisk som jeg tror blues guitarister gjorde inden el-bassen blev opfundet, og har man ingen bas, så man jo spille den selv, og de gjorde han.
Besætningen bestod derfor af en trommeslager den som gulvtam, anvendte en gallonplastflaske med rigtige tromme stativben, en kvindelig elektrisk forstærket vaskebrædtspiller spillet med vaskebræt handsker med indbyggede fingerbøls(!) samt ham selv mest på el og resonator guitar, spillet på den måde at tommelfingeren blev brugt til selvstændige basmelodier, og de tre næste fingre til solo og melodispil, og lille fingeren blev brugt til et glasrør til slide, der blev anvendt meget flittigt. Hans spillede lynende hurtigt, grænsende til jappet, med der var styr på det. På et tidspunkt lavede han en demonstration af hvorledes det lyder hvis vi skiller musikken ad, så vi fik Wang Dang Doodle spillet samtidig med Dixie, en country melodi.... Det lød musikalt forfærdelig men viste med stor tydelighed at hans guitarspil ligesom er 100% adskilt fra hans basspil. Det skulle bevise han her spiller vi uden playback, alt er håndspillet.
Den sidste vaffel i ægte Texas style.
Næste morgen, kl. 9 pakkede, og tog på den lange tur hjem fra San Antonio, til Detroit (2,5 time), vente (1 time), Detroit – Amsterdam (7,5 time), vente, (1 time), Amsterdam – København (1,5 time). Og så var vi i København ved 14 tiden lørdag, noget rundt på gulvet i foreløbig 3 dage.
Slut hjemmefra.
Der vil følge et link til nogle, billeder vil følge når vi har fået valgt lidt ud.
fredag den 21. september 2012
Arcadia, St. Martinsville, Breaux Bridge, Eunice og Lafayette.
Sort-hvid.
Et lille mirakel skete. I St. Martinsville var vi til en lokal indsamlingsfest - PEPPERFESTIVAL, hvor et af indslagene var en konkurrence i hurtig spisning af flest stærke chillifrugter. Vi deltog ikke i denne del af festen, men så på scenen 3 forskellige bands spille hver deres udgave af den lokale musik.
Det andet band var 5 sorte zydeco musikere, som spillede et brag af en danse fest og nu så vi for første gang en mindre by hvis befokning var 60/40 sort/hvid holde fest sammen på en måde så man ikke bemærkede at der var nogen opdeling med racer.
Næsten alle grupperinger på pladsen, i boder og på dansegulvet, ja helt ned til de enkelte danse par var ofte af blandet farve. Så nogen steder har man åbenbart fået udjævnet noget dette race skel som jeg nævnte i den forrige mail.
Og bandet der hed Gena Delefose & French Rockin' Boogie spillede et par timer med den fedeste dansevenlige musik, taget ud af det klassiske zydeco/cajun repertoire med titler som Jolie Blonde, Backdoor man, Evangeline special mv. krydret med nogle Zydeco udgaver af gamle hits fx. Sam Cooke og Chuck Berry numre. Virkelig en fed aften. Næsten alle blev budt op til dans. Den lokale måde det foregår på var også en oplevelse:
Hvert par danser kun én dans, alle forlader gulvet, der klappes ikke. Næste 3 minutters nummer starter, nye dansepar dannes, og de dansende er mellem 30 og 70 år og der danses par dans, 2-step, der danses vals, enkelte gange starter en gruppe en linedance som hurtigt følges op med flere deltagere. Undervejs oplever vi at et par flotte sorte fyre danser så meget igennem at man undres. De ville begge kunne vinde de fleste udgaver af vild med dans derhjemme. Her i varmen blev de totalt gennemsvedte og kunne derfor går ud og skifte tøj flere gange i løbet af aftenen. Herligt.
Nyt ord:
Blackfoot indianere. Nyt ord som jeg lærte i går. Det hedder den stamme af indianere, hvoraf en lille gruppe holder til her i Arcadia. Hvis du vil vide mere så er det et helt studie værd du kan starte http://www.blackfoot.org/default.php og så går der hurtigt en aften med surfin' efter ny viden.
Vores fredag aften sluttede af med et mere traditionelt rythm and blues band Travis Matte & The Kingpins der lagde for med en række Chuck Berry og Fats Domino hits som de fleste kender. Jo det var en dansevenlig aften, som vi forlod ved 22:30 tiden - for.....
Morgenzydeco:
......allerede den næste morgen tog vi til morgenzydeco på Café Des Ami i Breaux Bridge ca. 15 km uden for Lafayette, hvor Joe Hall and the Louisiana Cane Cutters. Vi mødte op 8:30 og da var musikken igang.
Vi fik de sidste pladser, maden var solid cajun breakfast, omelet, med fyld af cheddar, anduille (stærkt krydret pølse) og meget velsmagende grits (tæt på havregrød lavet af majsmel, olie, salt, vand med krydderier), Google-ordbogen siger det oversættes med : grits - og så er man jo ligevidt.
Serveringen var pænt langsom bortset da kaffen kom prompte, og for en gang skyld var vi meget tilfredse med denne langsomhed. Af 2 grunde, 1. vi blev underholdt af det bedste morgen vække orkester jeg til dato har mødt og allerede fra kl. 8:45 var dansegulvet fyldt godt op. - og de dansende blev ved at støde til. 2. på bordet stod der et lille skilt der anmodede de spisende gæster om at forlade siddepladserne ved spise bordene således at de gæster der var kommet til senere og kunne få lov til at sidde ned og spise. Det blev en uforglemmelig formiddag.
I øvrigt igen et blandet publikum (en del gengangere fra aftenen før) af både sorte og hvide. Ved 12 tiden måtte vi ud og have varmen. Vi går i sommertøj i de 32-34° som her er. Amerikanerne bruger aircondition overalt og den står typisk på 20-21°, der er behageligt for dem i støvler og lange bukser og skjorter med lange ærmer.
Vi fryser når vi er indendøre. Ikke langt fra det sted hvor vi var lå Avery Island en salt ø ude i deltaet hvor Tabasco fabrikken holder til.
Tabasco:
Vi lærte at Tabasco laves på Jack Daniels aflagte fade som efter de er brugt til whisky gøres rene og og så får de 20-80 år mere som lagrings tønder til denne verden mest kendte brand inden for chilisauce.
Chilier plukkes i den farve som chiliplukkeren kan se på sin baton rouge idet baton rouge er navnet på den pind som Tabasco peberplukkerne har med sig på marken til sammenligning med den rette farve som chilllipeberfrugterne skal have når de plukkes, hverken for grønne, orange, lyse røde eller for mørke røde, så hver plante plukkes flere gange. Jo man lærer jo meget.
Der laves en blanding af chilli peberfrugter og salt. Denne lagres i 3 år, hvorefter det hældes over på nye fade og igen lagres i 28 dage mere hvor den blandes med vineddike. Vupti så er Tabascoen klar. Det var ellers et kedeligt fabriksbesøg.
Cajun radio og fransk:
Vi havde læst om Cajun verdenens pendant til countryens Grand Ol' Opry i Nashville (med plads til 4500 tilskuere, vi var der i 2006) som sender country radio hver dag. Cajun verdenens hedder Liberty Theater og ligger i byen Eunice ca. 30 miles på den anden side af Lafayette. Teatret havde plads til 480 i gulv plan, plus en aflukket balkon og sender en gang om ugen i 1 1/2 time, og der foregår lørdag kl. 18:00. Tidsmæssigt passede det igen fint så vi kørte afsted og var fremme tids nok til at sikre os en billet 1 1/2 time før show start. Vente tiden fordrev vi i en lokal kaffe bar hvor en ældre repræsentant for de snart udrydde fransktalende Louisianna folk forklarede os om sproget i regionen. Spændende fortælling om at Teodor Rosevelt der som præsident blandt andet i 1907 sagde:
..We have room for but one language here, and that is the English language...,
og det betød fortalte han at hans forældre som selv var fransk talende fik forbud mod at tale fransk med egne børn hjemme og det blev straffet og påtalt i det offentlige rum fx. i skolen hvis forældre talte fransk til egne børn. Stort set alle i Louisianna begræder denne udvikling idag, og helt sikkert er det at de franske tekster til Cajun musikken næppe kommer fra efterkommere af folket i Louisiana idet der reelt ikke er nogen unge der taler fransk og har fransk som modersmål længere. Redningen kommer - for der er en redning - helt fra Canada hvor den franske minoritet især i øst Canada stadig er i live. De har i de senere år adapteret en god del af Cajun musik kulturen så alt håb er ikke helt ude.
Vi har måske samme problemstilling, som den Roosevelt stod med, derhjemme når 2 generations indvandere ikke er tilpasset hurtigt nok til den danske kultur og så kommer borgerlige politikere frem med sprogkortet, og der er, som det ses her, et tveægget svært at slås med.
Nå, forestillingen skulle igang så vi forlod cafeen og gik over i teatret på den anden side af gaden.
Og jeg må indrømme at ordene cajun musikkens Grand Ol' Opry lød lidt hule da vi så fremmødet og opstillingen i salen. Vi var 50-80 mennesker, salen var pæn, værten en dygtig ekspert i cajun, han talte både engelsk og fransk, gæsterne fik lov til at danse på det meget skæve teatergulv. De var hvide mellem 40 og 90 år, mest i den ældre ende, de to bands var nu dygtige nok, og alligevel vil jeg mene rutinerede og dygtige amatører dækkede bedre deres niveau end professionelle.
Den ene musiker var barnebarn af radioværten, flere af de andre gamle venner med værten. Mikrofonerne virkede kun for enkelte musikere, så hvad de har hørt i Radion ude i de små hjem, det må guderne vide. Radioshowet kørte nu fint i salen, og vi var ligesom gæster i en meget støvet klub.
Søndag eftermiddagsdans og foto.
Næste dag skulle vi til eftermiddags Zydeco danse bal på Whiskye Rriver i byen Henderson. Det var samme band som fredags.
For 3. dag i træk til zydeco danse bal og faktisk var der flere med os, som deltog i alle. 3 dansefester. Dennegang startede vi kl. 16 og i samme sekund var dansegulvet igen fyldt. Stemning var god og mange lokale kan på et split sekund se på os at her står to turister, og alene synet af vores sko eller måske kamera er nok til at vi skiller os rigeligt ud.
Mange er søde og henvender sig til os og hver gang er der et dejligt udbytte af den dialog der startes op, ihvert fald fra vores side. De er alle glade for og stolte over deres lille skat i dette musiske og dansemæssige fællesskab. Og stemningen er høj. På væggen kan man man læse at bladet Photography i 2007 valgte netop denne bar som verdens bedste ( måske mest til FOTO optagelser). Og lyden var jo vores grund til at rejse, men når man kigger rundt så forstår man jo hvorfor.
Billedsiden er ligeså bevægende for fotografer. Her er jo helt unikt.
Alene skiltet Whiskey River skabt af juletræskæder er jo et studie værd, læg så til de 200-300 dansende og svedende gæster, en del er tatoverede, andre med motorcykelrygmærker, atter andre i de fineste dansestøvler, storskjorter for ikke at tale om en del ældre dansere både mænd og kvinder med udstråling som ikke er langt fra de typer vi så i Buena Vista Social Club.
For ikke at nævne de 200 pickups der holder udenfor, eller det skur det foregår i som er jo et billede værd og jeg kunne blive ved. Propeller der kan driver et mindre fly står i hjørnet for bringe temperaturen ned fra de 33° udenfor til 23° indenfor er jo også et fotoskud værd og udenfor serveres pølser fra grillen mens spiritus omhældes fra store flasker til mindre flasker ude ved bilerne. Jeg havde desværre ikke nogen god foto dag, kan du desværre se på resultaterne.
Jo, hver fest har en masse underfester igang i kulissen. Denne dag er igen noget helt unikt. Det varer i 4 timer, bandet holder ikke en eneste pause, så Springsteen, gå hjem. The hardest Working man i showbizz han findes nok slet ikke der hvor du har din gang, selvom du også gør en god indsats.
På vejen hjem fik vi en god gang creole food, med grillede rejser, anadouille pølse og stærk krydrede ris.
Idag tog vi den lange køretur fra Lafayette, hvor de for første gang lover heldagsregn, til San Antonio. Så nu er vi i Texas.
Mitt Romney bliver ikke præsident.
Og idag har set og hørt en del til dagens nyhed herovre om Mitt Romney, der næppe bliver USAs næste præsident efter gårsdagens video fra et møde med hans fundraiservenner. Han bliver med god grund hængt ud som en virkelighedsfjern tosse uden kendskab til forholdene som de almindelige amerikanere lever under. De borgerlige aviser beder ham ligefrem stoppe sin kampagne så pinlig er han. Hør eller se selv videoen her,http://www.dailykos.com/story/2012/09/18/1133450/-Full-Mitt-Romney-video-released, man tror det er løgn at en præsident kandidat kan være så dum.
Videre herfra.
Helle & Torben
Abonner på:
Opslag (Atom)









