Rejseplanen så således ud:
København - Edinburg
- Inveraray - Oban - Port Askaig (Islay) og retur
via Port Askaig (Islay) - Glenfarg - Edinburgh - København
22may15 - 31may15
 |
I flyet mod Scotland |
Argyll
Efter udlevering af lejebilen kørte vi godt et par timer gennem det smukke skotske landskab til Inverness.
 |
Udsigten fra hotel Argyll. |
Oban
Efter en rolig nat her, kørte vi videre til Oban.
 |
Vi passerede denne sø med absolut havblik, der gav mulighed for disse scener. Mageløst. |
I Oban så vi destilleriet
 |
I Oban benyttede vi lejligheden til at se det første distilleri, nemlig Oban, der også er kendt for sin single malt. Her er den røgede smag ikke helt så dominerende i deres "normale" aftapninger. |
 |
Mæskekar |
 |
Fire at de dominerende smagsnuancer i Obans whisky, orange,havsalt, røg fra tørv og honning |
 |
Whisky shop i Oban. Udvalget af især i specialaftapninger er enormt. Her kan ingen danske forhandlere være med måske bortset fra i nethandlen |
 |
Efter afgangen fra Oban, Islay. |
Islay
Port Ellen
 |
Port Ellen er den havneby, hvor det tidligere destilleri idag er omlagt således at her håndteres maltningen for størstedelen af Islays whiskyproduktion. Kun Bowmore og Laprhoaig malter selv selv. Her foregårdet industrielt i store kar, traditionelt gøres det som floormalt, se senere. |
 |
Dagen før vi ankom, havde Lagavulin haft deres åbent hus dag, men vi nåede lige mandag morgen at købe vores del af årets Feis Ila aftapning, inden der blev udsolgt. Det var heldigt for allerede få uger efter vi var hjemme, var prisen (på nettet) mere end fordoblet. |
 |
Vores rundviser på Port Ellen. |
 |
Kornet kommer faktisk fra hele Europa sejles til Islay og kommer ind til disse tanke, vand tilsættes og maltningsprocessen startes op. |
 |
Det er kun i typisk under to døgn at kornet ligger i det første kar. |
 |
Der røres og tilsættes vand i rigelige mængder. |
 |
Efter to døgn er spireprocessen igang og nu skal processen standses igen, det sker ver at tørre kornet. På billedet ses bygkorn med sprirene. |
 |
At standse processen og tørre kornet igen tager op til 11 døgn, og det er vigtigt at denne maltningsprocess stoppes inden kornet begynder at tage næring og begynde at "gro". |
 |
Peat smoke anvendes til at tørre kornet, samtidig med at den røgede smag fremkommer. |
 |
Her hjælpes tørringen igang af røg fra tørv som brændes "kontrolleret" af. Der tilsættes blandt andet vand til den brændende tørv for at forstærke røgudviklingen. |
 |
Alle de gamle destillerier ligger ved kysten og har derfor hver deres fine logo mur ud til havet - et meget typisk træk ved Islays kyster. |
 |
På Port Ellen lagres det maltede korn kortvarigt, indtil det distilleri der skal gøre whisky processen færdig kommer og henter den. |
Bruichladdich Distillery
 |
Hvert distilleri har sin udgave af åbent hus dagen, og alligevel er der meget der er fælles. Masser af smagsprøver. De lokale laver mad hjemme i de private køkkener, derudover udstilles håndarbejde, kunstværker mm.
Den billigste normal single malt whisky kan ofte smages gratis 1-2 cl, ved langsom servering direkte ned i plastglas eller medbragte glencairn glas. Vil man benytte lejligheden til at opleve noget special whisky, collectors item eller noget helt unikt er det nødvendigt at betale lidt eller meget, hvis det skal være exceptionelt. Er man frisk kan man med lidt held slå en god handel eller få en ekstra "gratis" smagsprøve af deres dygtige og meget belevne bartendere. |
 |
Der er bands mange steder i blandet kvalitet, her så vi SKERRYVORE som er et glimrende folk rock band kendt fra bl.a. Tønderfestivallen i DK. Senere spillede både Isle of Islay Pipe Band, Islay Gaelic Choir og Ella Edgar Dancers Line Dancers. Folkeligt i ordets bedste betydning. |
 |
Bruichladdich er bl.a. kendt for at fremstille
den mest røgede whisky
af alle med helt op til 80 ppm
(1-5 ppm, phenol partikler pr. million partikler), |
 |
Man forstår pludselig hvorfor historier som Loch Ness uhyrer dukker op i Scotland når kysten ser således ud. |
Caol Ila Distillery
 |
De fleste destillerier har ikke plads til biler i nærområdet så enten må man gået de sidste 5-800 meter eller køre i lokale shuttle busser. Her måtte vi gå. |
 |
Fra Caol Ila kan man se til Jura hvor disse toppe ligger. |
 |
Caol Ila er kendt for at levere røget whisky til de globalt kendte blended whiskies, som fx. Johnnie Walker og Ballentines.
De producerer også til eget brand, men er ganske lille mængde, trods det at det faktisk er Islays største distilleri. |
 |
Køen ved indgangen |
 |
Efter maltningen tilsættes gær og vand og det sætter dermed gang i mæskningsprocessen, hvor stivelsen i korn omdannes til sukker. Inden da kan en hel eller delvis maling af kornet evt. finde sted. |
 |
Bødkeropvisning på Caol Ila |
 |
En rigtig Islay delikatesse, friskfangede østers der åbnes, og sekundet efter hældes der single malt whisky over indtil skallen er fuld og så er der serveret. Skål. |