 |
| Crazy Horse og Neil Young, billede fra Eb.dk |
Ikke mange numre,, men de der var de var gode. Numrene var lange og guitaren blev trukket helt ud. Helt derud hvor "ikke kendere" måtte stige af. Nogle af gentagelserne var flere end i Hare Krishna og alligevel blev det aldrig kedeligt, det var Neil når han er bedst. Højrøstet, hvert nummer blev startet med et plektrum i hans højre hånd, men snart var det lyden af fingerens kød mod strengenes stål vi hørte tilsat en passende mængde forvrængning. Set listen indeholdt blandt andet:
Powderfinger
Standing In The Light Of Love
Living With War
Name Of Love
Blowin' In The Wind
Heart Of Gold
Barstool Blues
Cortez The Killer
Rockin' In The Free World
Who's Gonna Stand Up And Save The Earth.
2 timer og et kvarter. Ikke een gang faldt han for for fristelsen til at lefle for den laveste fællesnævner, hverken klap i takt, syng med mig eller det der ligner. Det var Neils show fra start til slut, og at han fx. manglede en oktav i sit tonale register til Barstool Blues blev ikke kompenseret af Neil, men blot af de to to kor sangerinder lige toppede den vokale indsats. I sandhed er sublim aften. Åndsvagt heste!
