Imi-oughlad - Mt. Toupkal 
5 dage i Atlas bjergene. Først kørte vi i bil fra lufthavnen, Menara,Marrakech, 90 minutter.Vi bliver sat af på landevejen, ved Imi-Oughlad.
På 1. dagen : Marrakech –imi oughlad –tizi n’tachte –
Tiziane :
Det blev trods den korte vandre dag en hård tur at starte ud med. Vi forlod vore senge i København, kl. 03:00 nat.
2. dagen :Tizziane – tizi n’taghrhourte – D’knt :
Efter morgenmad fortsætter vi gennem Assif n’ait Oussaden dalen, via flere valnødde lunde og meget gamle enebær træer til Izi n’Taghrhourte (1995m ) og videre gennem et nærmest fladt stykke for at komme til Assaka kilden, hvor vi stopper for picnic i den totale stilhed og godt 2 1/2 times lettere vandring.
Der er mange skønne bjergarter i farver, her rød eller okker.
Om eftermiddagen fortsætter vi langs kanterne af skoven indtil vi når berber landsbyen uden konsonanter, D’knt (1870m), den hedder også Agouns n Assoul. Her får vi aftensmad og sover på en lidt større refugie, vi var 5 mand på et 16 sengs værelse. Der var et par grupper mere.
Et par trætte sko.
Efter en lang dag, vi var godt trætte da maden var indtaget, kaldte sengene helt naturligt på os inden kl. 21:30
3. dagen : D’knt – Tizi n’tagdalte – Azib n Tamsoult:
Dagen starter med en 3 timers vandring og gennem mange flere valnødde træer, som i følge vores guide ejes af enkeltpersoner i byerne. trods det at der ikke er afmærkning på træerne, så ved alle landsbyernes beboere hvem der ejer hvilke træer og man stjæler ikke hinandens frugter her i Marokko.
Vi går mellem små terrasse hvede og bygmarker, alt i mens vi hilser på flokke af geder og får og deres hyrder.
Kvinder med børn går gennem dalene med kæmpe stakke af grene til bålet som bruges til madlavningen eller som på billedet her hø til foder til de dyr der står inde i stueetagen af byens huse og ikke selv kommer på græs.
Sær arbejdsdeling.
Vi krydser Tizi n’Tagdalte for derefter at gå ned gennem mange gamle enebær træer til en lille bæk mellem træerne, hvor vi igen stopper for picnic. Efter en "samme som igår frokost" bestående af et glas te, tørrere brød end i går, peberfrugt, løg, bønner, ærter majs og tomater. Alt er snittet fint, tilføjet på billedet her de runde skiver af en krydret pølse denne dag, de næste dage var det en dåsefisk, til hver.
Det var så som så med glæden fra 2. dagen og frem med dette traktement.
Flot så det ud, men vi synes det var for kedeligt.
Vi fortsatte ned ad de snoede stier for endnu en 3 timers vandring til en lille flod i starten af Assif n’ait Oussaden dalen.
Her går vi ind i byen Tizi Oussem (1850m) og hvor vi får aftensmad i det orange refugie.
Det blev turens letteste dag, vi var færdige med at vandre allerede ved, 16 tiden.
4. dag AZIB TAMSOULT -
TIZI AGUELZIM - TOUBKAL
REFUGIUM :
Morgenen starter med et par vandfald.
Efter morgenmad går vi på den måske hårdeste hård dag, 9 timers vandring, og 1200 højdemeter, op til 3500 meter ad de snoede mulddyrstier til Tizi Aguelzim (3550m) passet hvor en drifting lokal fyr sælger sodavand afkølet i sneen(15 kr), der stadig ligger trods en dagtemperatur på over 20 grader oppe i passer. Yderligere 3 timers vandring mod sydøst til Toubkal Refuge, som ender med at være vores base camp på den følgende topdag. 
Der var få dyr at se i bjergene, vi så lidt firben foruden husdyrene. Enkelte fugle, bogfinker, alliker, måger, jagtfalke vist nok.
Her ved basecamp som ses på dette billede nedenunder er for første gang overrendt af mange unge som lidt ældre ambitiøse vandregrupper fra hele Europa.
Vi er vel tæt på 100 overnattende på dette refugium og vi vælger derfor alene at benytte deres toilet og spise faciliteter. Vores mad tilberedes i vores medbragte felt køkken af vore bærere/kokke og vi sover i 3 telte i natten hvor temperaturen den er tæt på de nul, men indenfor sover jeg fint i teltets varme. Et dansk par på knap 30 vælger at opgive topforsøget i morgen på grund at fyren har fået tydelige tegn på højdesyge, i form af hovedpine og svimmelhed.
Det var tures hårdeste dag indtil videre, 1400 højdemeter over et på knap 3600 meter, det tog alle kræfter ud af os - igen.
Der var dog lige energi til en times pirat whist inden vi gik i seng. Ugens eneste "fritidspøg".
En 11 timers vandre dag. Vi står op 06:30 og får morgenmad som de sidste på base camp. Og kl. 7:30 er vi ude på stierne for at klare de mere end 1000 meter vi skal op på ca. 4 timer. for at nå det højeste punkt i området Maghreb (4167m). Det bliver meget hårdt for os alle.
Udsigten er heldigvis alle strabadserne værd, og jeg mærker lige før toppen en tåre presse sig på - en stor følelse af glæde på næsten samme måde som da jeg i 2002 gennemførte New York marathon i sin tid.
Det er noget stort jeg har klaret idag. Stor tilfredsstillelse også for mine ligeså trætte medvandrere, Jens på 56, Juan, på 64 og Ole på 71 år, som kommer til toppen få minutter efter mig, mens jeg fotograferer løs. Alt hvad hjertet begærer i mit forsøg på at fastholde øjeblikket evigt.
Her er sindsyg flot. Jeg må bryde ud i sang. Ikke Står på en alpetop, men 25 minutter endnu, Den der starter med: De har bygget en galge på bakkens top...
Jeg ved ikke hvorfor det blev den, måske fordi den nede i verset med 3 minutter igen kommer denne linie:
Her fra bakken der ser jeg at mit land er skide smukt
Og der var smukt.
Efter knap en times nydelse på det store topplateu, kræver bjerget yderligere 2- 3 timers nedstigning, og med vores træthed in mente er det lige så hårdt. Faktisk falder vi alle 4 på hvert vores sted af mangel på koncentration og træthed Der sker heldigvis ikke noget alvorligt, men det er tydeligt at de sidste 2 dages strabadser har taget alt ud af os. Vi er færdige. Helt færdige.
Ovenfor er 15 minutters film fra turen.
Vi går retur til base camp refugiet - som i øvrigt drives af den franske alpinist club - for en picnic.
Efter frokost, kl. godt 15:30 venter nu yderligere 2 1/2 times vandring halvvejs til Imlil . Jeg er færdig, Juan er også helt færdig.
Men, men, men Ole og Jens synes det vil være fint at få klaret denne strækning i dag, så vi enes om at gøre det efter en lunch.
Det gør vi og når frem til en hellig sten, et muslimsk helligt sted "Shrine of Sidi Chamharouch" og moske placeret tæt ved en overgang på floden gennem Imlil dalen.
Dette sted er verdens ende. Første overnatning uden bad og håndvask, lokummet er den tyrkiske model bygget ind i bjerget på en måde så, man slår panden i mod bjerget når man rejser sig efter at have stået på hug.
Vi har telte med og overnatter igen i telt., men nu nogle hundrede meter længere nede end i går så der er ikke problemer med varmen.
Vi er i dalen Assif n'Isouhouanem n'Ouagounss.
Vi sover til lyden af et vandfald, Det er et pilgrimssted, 'marabout' shrine here. Måske en rest fra en pre-Islamisk kultur, der er adgang forbudt for ikke-Muslims.
I løbet af natten får jeg en slem smerte i kit venstre fod kan ikke sove videre.
Det er som om der et søm der stikker op i min hæl når jeg støtter på den. Jeg ringer til SOS hjælp lægen i dk, og taler med en læge. Han konkluderer at det nok er en overbelastning af foden som skal behandles med hvile, en Ibuprofen hver 4 time.
Jeg må erkende at at jeg heller ikke kan gå videre og må derfor lade mig bære på muldyrsryg den sidste 3 timer etape til Imlil hvorfra en taxa vil bringe os til Marakesh.
De sidste 2 dage i Marrakech bliver med Ibuprofen 4 gange dagligt og en kryk i venstre hånd.
Jeg er færdig i vandre og løbesport for en tid fremover.
Vi er vel tæt på 100 overnattende på dette refugium og vi vælger derfor alene at benytte deres toilet og spise faciliteter. Vores mad tilberedes i vores medbragte felt køkken af vore bærere/kokke og vi sover i 3 telte i natten hvor temperaturen den er tæt på de nul, men indenfor sover jeg fint i teltets varme. Et dansk par på knap 30 vælger at opgive topforsøget i morgen på grund at fyren har fået tydelige tegn på højdesyge, i form af hovedpine og svimmelhed.
Det var tures hårdeste dag indtil videre, 1400 højdemeter over et på knap 3600 meter, det tog alle kræfter ud af os - igen.
Der var dog lige energi til en times pirat whist inden vi gik i seng. Ugens eneste "fritidspøg".
5. dag : Toppen TOUBKAL REFUGE
bestiges - JBEL TOUBKAL- og retur 1/2 vejs til Imlil
En 11 timers vandre dag. Vi står op 06:30 og får morgenmad som de sidste på base camp. Og kl. 7:30 er vi ude på stierne for at klare de mere end 1000 meter vi skal op på ca. 4 timer. for at nå det højeste punkt i området Maghreb (4167m). Det bliver meget hårdt for os alle.
Udsigten er heldigvis alle strabadserne værd, og jeg mærker lige før toppen en tåre presse sig på - en stor følelse af glæde på næsten samme måde som da jeg i 2002 gennemførte New York marathon i sin tid.Det er noget stort jeg har klaret idag. Stor tilfredsstillelse også for mine ligeså trætte medvandrere, Jens på 56, Juan, på 64 og Ole på 71 år, som kommer til toppen få minutter efter mig, mens jeg fotograferer løs. Alt hvad hjertet begærer i mit forsøg på at fastholde øjeblikket evigt.
Her er sindsyg flot. Jeg må bryde ud i sang. Ikke Står på en alpetop, men 25 minutter endnu, Den der starter med: De har bygget en galge på bakkens top...
Jeg ved ikke hvorfor det blev den, måske fordi den nede i verset med 3 minutter igen kommer denne linie:
Her fra bakken der ser jeg at mit land er skide smukt
Og der var smukt.
Efter knap en times nydelse på det store topplateu, kræver bjerget yderligere 2- 3 timers nedstigning, og med vores træthed in mente er det lige så hårdt. Faktisk falder vi alle 4 på hvert vores sted af mangel på koncentration og træthed Der sker heldigvis ikke noget alvorligt, men det er tydeligt at de sidste 2 dages strabadser har taget alt ud af os. Vi er færdige. Helt færdige.
The Movie
Ovenfor er 15 minutters film fra turen.
Vi går retur til base camp refugiet - som i øvrigt drives af den franske alpinist club - for en picnic.
Efter frokost, kl. godt 15:30 venter nu yderligere 2 1/2 times vandring halvvejs til Imlil . Jeg er færdig, Juan er også helt færdig.
Men, men, men Ole og Jens synes det vil være fint at få klaret denne strækning i dag, så vi enes om at gøre det efter en lunch.
Det gør vi og når frem til en hellig sten, et muslimsk helligt sted "Shrine of Sidi Chamharouch" og moske placeret tæt ved en overgang på floden gennem Imlil dalen.
Vi har telte med og overnatter igen i telt., men nu nogle hundrede meter længere nede end i går så der er ikke problemer med varmen.
Vi er i dalen Assif n'Isouhouanem n'Ouagounss.
Vi sover til lyden af et vandfald, Det er et pilgrimssted, 'marabout' shrine here. Måske en rest fra en pre-Islamisk kultur, der er adgang forbudt for ikke-Muslims.
I løbet af natten får jeg en slem smerte i kit venstre fod kan ikke sove videre.
Det er som om der et søm der stikker op i min hæl når jeg støtter på den. Jeg ringer til SOS hjælp lægen i dk, og taler med en læge. Han konkluderer at det nok er en overbelastning af foden som skal behandles med hvile, en Ibuprofen hver 4 time.
Jeg må erkende at at jeg heller ikke kan gå videre og må derfor lade mig bære på muldyrsryg den sidste 3 timer etape til Imlil hvorfra en taxa vil bringe os til Marakesh.
De sidste 2 dage i Marrakech bliver med Ibuprofen 4 gange dagligt og en kryk i venstre hånd.
Jeg er færdig i vandre og løbesport for en tid fremover.
